TV2s hovedsæde er sikret mod vandskader

Et computerbaseret system overvåger fjernvarmeinstallationen,
lukker for vandet og giver alarm, hvis der opstår en lækage

TV2 s hovedsæde i Odense er spækket med teknik - ikke kun den teknik der bruges til at producere og afvikle udsendelserne på TV2 og TV Zulu, men også den teknik der opvarmer, køler og sørger for godt klima året rundt i de ca. 12.000 kvadratmeter rum og lokaler, som stationen breder sig over. Poul Erik Schulz er som maskinmester ansvarlig for, at alt det der ikke har direkte med TV-teknikken at gøre, kører som det skal. Og det er ikke så lidt.

WLP-2 Læksikring hos TV2
DanTaet læksikringssystemet hos TV2 i Odense overvåger flowet i fjernvarmeinstallationen. Kontrolboksen er monteret på væggen og er forbundet med ledninger til flowmålerne og motorventilerne i frem- og returledningen.
- Mit ansvarsområde omfatter både el, køl og varme, nødgenerator, VVS, sikrings- og alarmanlæg samt vedligeholdelsen af bygninger og udendørsarealet.
Mange af lokalerne er udstyret med klimaanlæg for at sikre at temperaturen og i visse lokaler også luftfugtigheden er ens hele året.
En stor del af husets elforbrug omsættes til varme, så vi bruger ikke meget fjernvarme ude fra byen, fortæller Poul Erik Schulz.

Med til historien hører, at en del af det TV-tekniske udstyr er kritisk, og hvis kølesystemet blot svigter i en halv time, går TV2 i sort - altså hvis ingen reagerer.

Det er store energimængder, der omsættes i det gamle kvægtorv. TV2s hovedsæde bruger godt 4 MWh el om året, en god del går til køling om sommeren. Om vinteren udnyttes kulden udenfor, så en del af køleanlægget står standby om vinteren.

Der gik hul på et rør - ingen vandskade
 

Køleanlægget bruges både til komfortkøling og køling af de tekniske installationer. Anlægget er baseret på almindeligt vand med køleflader i ventilationsanlægget, så luften sendes ud i rum og lokaler med temperaturer mellem 17 og 21 °C. Kondensatorerne sidder på taget, hvor den udendørs luft nedkøler freonen i det lukkede kredsløb.

I alt "knurrer" 18 ventilationsanlæg i det tidligere kvægtorv, og for nogen tid siden skete der en frostsprængning af en af varmefladerne i det anlægsafsnit, der køler en del af teknikken. Men der skete ingenting - takket være DanTaet læksikringsanlægget, der blev monteret da stationen blev bygget for seksten år siden.

- Selvfølgelig kom der lidt vand ud, fordi systemet er så stort. Fra lækagen detekteres, til ventilerne lukker kan der ved store systemer godt komme så meget vand ud, at der opstår skader, men læksikringen sørger for, at skaderne ikke bliver større, end de er til at overse, forklarer Poul Erik Schulz.

- I store systemer er det derfor smart at montere flere læksikringssystemer, og det er da noget vi overvejer at gøre. Vi sikrer også mod lækage på anden måde, for i et afsnit har vi monteret en pladevarmeveksler, og så er det kun vandet i vekslerens sekundærside, der løber ud, hvis der fx sker en frostsprængning.

Måske decentral læksikring
 

På TV2 er man vant til sprængninger i rør og varme/køleflader. I gennemsnit er der fem om året, en kombination af frost og korrosion, og sprængningerne sker typisk i bøjningen før næste sløjfe.

- Så vi holder mere øje med anlægget nu end tidligere, når vi ved, hvad der kan ske, understreger Poul Erik Schulz.

Den ekstra overvågning har gjort læksikringen mere aktuel end tidligere, og har bl.a. medført, at det første DanTaet læksikringsanlæg i 2003 blev udskiftet med et nyt. Det har indbygget modem, hvorigennem producenten, DanTaet a/s, løbende kontrollerer, at alt, er som det skal være. Læksikringsanlægget er monteret i fjernvarmeinstallationen i teknikhuset, og består af en kontrolenhed, to flowmålere og to motorventiler monteret i frem- og returledningerne.

Isenkram hos TV2
Hvis der opstår lækage, lukker ventilerne og der gives alarm til CTS-an-
lægget, hvorefter døgn-
vagten, der altid befinder sig i huset, griber ind. Den automatiske over-
vågning sker efter den filosofi, at der må være en lækage, hvis flowet i fremledningen er større end i returledningen.
 
På boksen kan man sætte flere parametre, herunder hvor stor forskel der må være i flowet mellem de to ledninger, inden alarmen går. Forskellen kan fx opstå ved, at en håndværker lufter ud og fylder vand på. En af de andre indstillelige parametre er tiden, der går fra en uregelmæssighed i flowet registreres til alarmen afsendes.

Poul Erik Schulz mener i øvrigt, at det på et tidspunkt måske bliver aktuelt med decentral læksikring, dvs. flere mindre anlæg monteret strategiske steder, frem for den ene sikring i hovedledningerne. Med i overvejelserne indgår økonomien i investeringen og det faktum, at flere rum har afløb, så det evt. vand der mætte komme ud af anlægget ingen skade gør - eller i hvert fald kun begrænset skade.

spacer