Når varmen er et problem

De senere års varme somre har sat fokus på køling af bygninger.
Kølingen kræver store vandmængder, og derfor bør installationerne læksikres

Tekst og foto: Jørgen Jensen

Store bygninger, store glaspartier, masser af isolering og masser af passiv opvarmning fra fx IT-udstyr har vist sig at være en uheldig cocktail. Varmen kan ikke komme væk, så nu skal der køles med koldt vand og i store mængder.

- Store mængder vand i lukkede rørsystemer er lige noget for os. Vi udvikler og producerer systemer, der hindrer at udstrømmende vand fra evt. lækager giver skader, fortæller produktchef Tage Laurup fra DanTaet a/s i Odense.

Det er omkring 20 år siden, DanTaet lancerede sit første læksikringssystem til brugsvands- og fjernvarmesystemer, og nu kommer turen til bygningskøleanlæg. DanTaet-systemet består af en elektronisk styreboks, to følere, to motorventiler, en i fremløbet og en i returløbet. Hvis der sker en lækage og vand begynder at strømme ud, registreres det omgående af styreboksen, hvorefter motorventilerne lukker.

- Vi har mange eksempler på, at vore læksikringssystemer har forhindret katastrofale ødelæggelser, og da et bygningskølesystem i princippet fungerer på samme måde som et fjernvarmesystem - blot med meget større vandmængde, fire til fem gange mere - er systemerne bestemt også interessante her.

Lille temperaturforskel

Et bygningskølesystem virker ved, at en køleflade placeret i ventilationssystemet nedkøler luften, før den sendes ud i rummene. Koldt vand med en temperatur på typisk 5°C strømmer igennem kølefladerne og opvarmes til typisk 12°C. Den lille temperaturforskel mellem frem- og returløb betyder, at vandmængden skal være stor for at transportere energien.

- Trykket i de lukkede rørsystemer afhænger af, hvor høj bygningen er, og hvor langt vandet skal transporteres. Men risikoen for evt. lækager og deraf følgende vandskader er lige så stor som i fjernvarmesystemer. Men på grund af de store vandmængder er konsekvenserne meget større. På en blot time kan der strømme adskillige kubikmeter vand ud af en ventilationsskakt, fortæller Tage Laurup.

Han peger derfor på, at det er vigtigt, at læksikringssystemet vælges i en størrelse, der passer til køleanlægget. Det mindste anlæg overvåger en vandmængde på 30 kubikmeter i timen (rørdiameter 65 mm), det største 280 kubikmeter i timen (rørdiameter 200 mm); men DanTaet kan både læksikre større og mindre anlæg.

Passer godt til fjernkøling

DanTaet systemet monteres i teknikrummet. Styreboksen tilsluttes 230 V AC og forbindes med målere og ventiler. En måler og ventil i fremløbet og en måler og ventil i returløbet. Målerne er elektroniske og statiske og registrerer mængdeforskellen mellem frem- og returløb. Bliver forskellen større end den indprogrammerede værdi, lukkes der omgående for ventilerne. Og hvis funktionen er tilkoblet, går der samtidigt en alarm til SRO-anlægget - og evt. en SMS til den vagthavende.

- Når alarmen går, åbnes der ofte også for en tømningsventil, der tømmer rørsystemet for vand, så skaderne formindskes. Tømningsventil funktionen er ikke standard, men fås som en option, forklarer Tage Laurup, der også peger på, at systemet kan sættes til at måle/beregne energiforbrug og overvåge driftstrykket.

I øvrigt ser Tage Laurup en stor fremtid for læksikringssystemer i bygningskøleanlæg, ikke mindst fordi man i energiselskaberne er meget interesseret i fjernkøling.

- Det passer rigtigt godt ind i deres kapacitetsprofil. Værkerne kører med en dårlig virkningsgrad om sommeren, fordi der ikke bruges varme nok. Placerer man et absorptions køleanlæg på strategiske steder i forbrugsknudepunkterne, kan disse anlæg energiforsynes af fjernvarmeværket - og derved stiger værkets virkningsgrad.

Flere større og mindre bygningskøleanlæg er udstyret med bygningskøleanlæg, bl.a. på Odense Universitetshospital, hvor DanTaet systemet læksikrer et af de større serverrum.