Hvad er OptiTight®?

OptiTight® er en mekanisme der kan anvendes sammen med et tostrenget DanTaet sikringssystem til detektion af små utætheder. Under afspærring af returløbet samples fremløbets flow over en vis tid, og vice versa. På baggrund af de optagne målinger opnås en af følgende konklusioner:

  • Installationen er tæt
  • Installationen er utæt
  • Installationen er for elastisk til målingen (luft)

Afspærringssekvensen, hvorunder målingerne foretages, henlægges normalt til et tidspunkt hvor der om nødvendigt kan reageres på konklusionen. Om ønsket kan målingerne udføres flere gange i døgnet.

DanTaet systemerne kan undertrykke afviklingen af OptiTight® såfremt flowet på det givne tidspunkt er så højt, at komfortproblemer må forventes. Ligeledes kan afviklingen gennemtvinges hvis undertrykkelse er foretaget i et vist antal døgn.

DanTaet erhvervsanlæg kan ligeledes undertrykke afviklingen i afhængighed af kalendermåned eller en styreindgang, der f.eks. kan tilsluttes et termorelæ med udetemperaturføler. Dette sidste er specielt relevant i.f.m. tagmonterede kaloriferer.