Nordatlantisk Hus
"sejlede" ingen steder

Med læksikring blev skade begrænset til en halv spand vand



Af Beth Werner, journalist
Nordatlantisk Hus
Selv i et nybyggeri som Nordatlantisk Hus giver læksikring god mening.
spacer
spacer

Jan, skynd dig og kom,
der løber vand ud på
gulvet i restauranten.

Jan Grøn, serviceleder i Nordatlantisk Hus på Odense Havn smed, hvad han havde i hænderne og skyndte sig ned i restauranten efter personalets opringning. Ganske rigtigt, der løb vand ud på gulvet fra en af radiatorerne.

-Det var ikke voldsomme mængder, måske fire-fem liter, som personalet stort set havde fået tørret op, da jeg nåede frem, forklarer Jan Grøn.

Næste stop var teknikrummet i husets kælder. En tur, der foregik i løb.

Jeg var meget spændt da jeg åbnede døren ind til teknikrummet. Sejlede gulvet i vand, eller?

Læksikringen virkede perfekt
-Nej, alt var knastørt. Alarmen på læksikringen af fjernvarmeinstallationen stod og blinkede og de elektronisk styrede afspærringventiler havde lukket for vandgennemstrømningen i fjernvarmerørene, forklarer Jan Grøn og tilføjer:

-Læksikringen virkede fuldstændig efter hensigten, nemlig at afværge en vandskade med mulige store og kostbare følgevirkninger.

Nybyggeri er ingen garanti
Slidte og halvgennemtærede vand- og fjernvarmerør med næsten indbygget garanti for lækager kendetegner ofte ældre eller gamle bygninger. Her er det oplagt at installere læksikringssystemer.

Lækagen i Nordatlantisk Hus, som kun er tre år gammelt, viser at selv i nybyggeri er det en rigtig god ide at installere læksikring.

Nordatlantisk Hus er født med læksikring, og det har ifølge Jan Grøn været en både god og rigtig beslutning fra bygherrens side.

Årsagen til lækagen hin eftermiddag i begyndelsen af oktober viste sig at være en defekt kobling mellem fjernvarmerør og radiator.

Fire separate
forsyningssystemer

For at forhindre at en skade i den 3000 kvm store bygning rammer hele huset, er vand og fjernvarmesystemet inddelt i fire strenge med hver sit lukkede vand- og varmekredsløb.

De fire strenge forsyner henholdsvis husets restaurant, administration, mødelokaler og butik. Der er installeret DanTaet læksikring på hver streng. Indtil videre på fjernvarmesystemet, men efter den aktuelle skade overvejer Fonden Nordatlantisk Hus, der ejer og driver huset, at installere læksikring på brugsvandssystemerne.


December 2015

70.000 besøgte huset sidste år
Det tre år gamle Nordatlantisk Hus er en synlig platform for Grønland, Færøerne og Island med sit store udbud af udstillinger, foredrag og koncerter med kunstnere fra de tre lande. I huset findes også restaurant og butik med nordatlantisk design og kunsthåndværk. Desuden har Det Grønlandske Hus i Odense base i huset, ligesom de tre nordatlantiske foreninger har kontor- og mødefaciliteter i det nordatlantiske mødested, som huset også kaldes.

Endelig omfatter det 3000kvm store byggeri også 25 ungdomsboliger.

Huset er i løbet af sin korte levetid blevet en stor publikumsmagnet. Sidste år besøgte ikke færre end 70.000 mennesker vinduet til Nordatlanten.

God tryghed i hverdagen
Med det store antal gæster er det ifølge Jan Grøn vigtigt, at Nordatlantisk Hus er sikkert og trygt at færdes i.

-Den sikkerhed og tryghed sidder lige her, siger han og peger på de fire læksikringsanlæg på væggen.

spacer
spacer
Serviceleder Jan Grøn
YDERLIGERE OPLYSNINGER HOS:

Tage Laurup, Salgsdirektør DanTaet a/s
Tlf. 6317 4500, e-mail: dantaet@dantaet.dk

Jan Grøn, Serviceleder, Nordatlantisk Hus
Tlf. 2246 0209, e-mail: jag@dgh-odense.dk


 

 

 

 


December 2015