Elektronik sikrer kulturskattene

Utætte vandrør og vand fra luftbefugtningsaggregater udgør en latent risiko for tusindvis af historiske og kulturelle genstande. I Vejle har man nedsat risikoen og installeret et anlæg, der lukker for vandet og sender alarm, hvis uheldet skulle være ude

En stor bygning i det åbne landskab tæt ved Vejle er regionalt bevaringscenter for ca. 250.000 genstande fra arkiver og museer. De sikkerhedsmæssige og klimatiske forhold er her i top, så også vore efterkommere får mulighed for at forske i fortiden.

Anette Aalling restaurerer maleri
Konserveringstekniker Anette Aalling redder et gammelt maleri for eftertiden. Det sker i betryggende omgivelser, for arbejdspladsen er sikret mod vandskader fra luftbefugtningsanlægget.
På adressen ligger foruden det knap 5500 etagekvadratmeter store fællesmagasin det noget mindre konserveringsatelier, hvor specialister konserverer og restaurerer genstandene - arkæologiske fund, malerier, uniformer, møbler og meget mere.

Fællesmagasinet er bygget efter passiv klimatisering princippet, hvilket vil sige, at man prøver at efterligne de gode opbevaringsbetingelser, der findes flere steder rundt om i verden. Bl.a. i kælderen under domkirken i Køln og Skokkloster ved Uppsala i Sverige.

Her sørger tykke mure for at klimaet udjævnes hen over året, så luftfugtigheden og temperaturen stort set er konstant. I Vejle gøres det langt hen ad vejen naturligt, idet gulvet ikke er isoleret. Man udnytter jordens konstante temperatur på omkring 8-9 °C, og får en stor varmeflade om vinteren og en stor køleflade om sommeren.

- Du kan også sige, at vi udnytter den naturlige og vedvarende energi, og det er godt for museumsgenstande. De har det bedst under kølige forhold og konstant luftfugtighed, fortæller konservator og leder af konserveringsatelieret, Lise Ræder.

Udnytter naturen

Magasinbygningen har yderst et lag 250 mm rockwool og inderst et 240 mm lag af letklinker beton. Betonen er malet med en speciel maling (Skalcem), der har lav PAM-værdi. Så kan betonen både afgive og optage fugt, hvilket er med til at holde luftfugtigheden konstant inde i bygningen. Det betyder, at det tekniske klimaanlæg med befugtere og affugtere ikke kører ret meget, og det er Lise Ræder glad for.

- Ved at udnytte de naturlige forhold, kan vi køre fællesmagasinet for en årlig driftsomkostning på omkring 40 kr/m² - og det er oven i købet inklusive omkostningerne til fryserummet og kølemagasinet. I det første desinficeres genstandene ved temperaturer mellem -35-40 °C, i det andet opbevares genstande af papir ved en temperatur på ca. 5 °C.

Fællesmagasinet er altså lavteknologisk og uden en masse teknik til at holde styr på indeklimaet. Genstandene er også skånet for nedbrydning på grund af luftforurening. Den er meget lav på stedet, så lav at teknikerne i Vejle Amt er holdt op med at måle. Desuden ligger grunden ligger i et område, hvor man indvinder grundvand.

Nedløbsrør læksikret

Lise Ræder fortæller, at taget - det er meget tæt på at være helt fladt - er med til at holde driftsomkostningerne nede. Normalt anbefales magasiner med fladt tag ikke til opbevaring af kultur- og historiske genstande, fordi der er erfaring for, at der på et eller andet tidspunkt opstår en utæthed.

- Vi ville hellere have et sadeltag, men så blev projektet så meget dyrere, at det var urealistisk. Totalt har fællesmagasinet kostet 16,1 mio. kroner, ca. 3.000 kroner per etagekvadratmeter, og det er billigt. Tilsvarende har atelieret - der er på omkring 1200 kvadratmeter - kostet 14,4 millioner.

Sikret nedløbsrør
En lille føler på gulvet ved siden af nedløbsrøret er forbundet til DanTaet læksikringsanlægget. Det giver alarm, lige så snart der kommer vand ud af røret.
- Men ingeniørerne har forsikret os, at nye måder at opbygge flade tag på giver sikkerhed for, at der ikke kan opstå utætheder. Men når taget er så stort som på det nye fællesmagasin, har det været nødvendigt at føre fem nedløbsrør ned igennem bygningen.

Netop sådanne nedløbsrør gav anledning til bekymringer, for hvornår ville de lække? Man overvejede at bygge en kasse uden om rørene, så der var en dobbeltsikring, men det blev kun ved overvejelserne. Dels ville det blive dyrt, dels ville man måske ikke opdage eventuelle lækager i tide.

I stedet valgte man en moderne løsning: At installere DanTaet læksikringsanlæg ved siden af nedløbsrørene. En lille føler ligger på gulvet ved siden af røret, og skulle der opstå en lækage, sender anlægget omgående alarm til den vagthavende tekniker.

Stationær løsning på vej

I konserveringsatelieret sidder der befugtere for at sikre en konstant luftfugtighed på omkring 55% RH. Men luftbefugtere har somme tider den uheldige egenskab, at de sprøjter vand ud.

- En dag kom der en stråle kogende vand ud af en af befugterne, og jeg nåede lige at redde en forgyldt altertavle i nærheden. Det fik os til omgående at etablere en midlertidig sikring i form af et DanTaet læksikringsanlæg. For tiden arbejder vi på en stationær løsning, hvor der befugtes i kanaler, og hvor der afgår en alarm, hvis der kommer vand ud, fortæller Lise Ræder.

I den stationære løsning skal tre decentrale befugtere i konserveringsatelieret erstattes af en central i ventilationskanalen. Også den skal overvåges af en DanTaet sikring.

LP-S-X system på Vejle Museum
I Vejle Amts nye center for bevaring af kulturarven sikres skattene for eftertiden med DanTaet sikringsanlæg. Her er et af dem.
spacer