Hvad er læksikring
Læksikring er en anordning, der uophørligt overvåger mediestrømmen i en rørinstallation
og som gør indgreb i form af afspærring, alarmgivning og evt. fjernmelding ved abnorme
gennemstrømningsforhold, der kan skyldes utæthed i form af sivning, lækage eller rørbrud.
Hvad er lækage
Lækage er uønsket udslip af medium fra en rørinstallation. Lækage kan forekomme på steder,
hvor udslippet alene giver anledning til ressourcespild - f.eks. i kummer, cisterner eller
vådrum - men også mindre heldigt på steder, hvor udslippet kan volde skade på bygning,
installationer og inventar. Lækage kan udvikles pludseligt (ved uheld eller i forbindelse
med forkert udført installation) eller gradvis (ved tæring eller manglende vedligeholdelse).
Specielt kan lækage forårsage stor skade hvor den forekommer på et utilgængeligt eller
sjældent befærdet sted, og derfor først opdages i form af en egentlig vandskade.
Pludseligt opståede lækager har i reglen en størrelse der muliggør en hurtig erkendelse heraf.
Uden læksikring fordrer erkendelsen dog menneskelig tilstedeværelse. Følgerne af at en radiator
brister mens familien er bortrejst på vinterferie trodser beskrivelse og skal opleves.
Gradvist opståede lækager erkendes normalt sent i forløbet, ofte gennem observation af en
skadevirkning snarere end af selve udslippet. Dette gælder særligt i forbindelse med skjulte
rørinstallationer.
Hvorfor læksikring
Læksikring af vand- og varmeinstallationer beskytter ejendom, installationer og inventar
imod oversvømmelse og vandskade, og mindsker endvidere vandspild og energitab ved fejl i
installationen.
Læksikring af industrielle rørinstallationer med andre medier tjener altid til begrænsning
af udslippet og dettes skadevirkninger.
Hvornår læksikring
Læksikring af vand- og varmeinstallationer kan med fordel anvendes når den vandmængde, der
potentielt kan undslippe ved et rørbrud er anselig i forhold til den vandmængde, der med
rimelighed kan absorberes af ejendommen, eller i forhold til den mængde, der kan forvolde
ødelæggende vandskade på installationer og inventar. I praksis er læksikring derfor sjældent
nyttig i mindre centralvarmeinstallationer, men derimod næsten altid i forbindelse med direkte
tilsluttede fjernvarmeinstallationer, brugsvands- og kølevandsinstalationer.
Læksikring af industrielle installationer er ofte en afgørende sikkerhedsfaktor og en
forudsætning for virksomhedens fornødne tilladelser og godkendelser.
Læksikring kan ikke anvendes, hvor en ubetinget afbrydelse af mediestrømmen ved formodet
utæthed er uacceptabel, og hvor en beslutning herom skal træffes af en ansvarlig person.
I sådanne tilfælde anvendes alene lækovervågning, som altså blot afgiver alarm og evt.
fjernmelding til en vagthavende.
Skader og risiko
Anvendelse af læksikringssystemer i forbindelse med vand- og varmeinstallationer mindsker
omfanget af vandskader som følge af lækage, og dermed i det hele taget risikoen for større
vandskader. De fleste forsikringsselskaber erkender denne sammenhæng
og mener, læksikring indvirker gunstigt på en risikovurdering. Som følge heraf yder førende forsikringsselskaber
præmierabat hvor der anvendes læksikring.
DanTaet læksikring
I læksikringsanlæg er pålidelighed af afgørende betydning, både for systemets funktionalitet
og for brugerens komfort. For at opnå højest mulig pålidelighed anvender DanTaet læksikring
impulsgivende flowmålere til registrering af mediestrøm, og motorventiler til afspærring af
mediestrømmen ved alarm. Udover at afspærre installationen ved lækage giver DanTaet
læksikringssystemer endvidere synlig og hørbar alarm ved centralen, og gennem en potentialfri
alarmudgang i denne. Alle nye DanTaet læksikringssystemer kan udvides med et antal væskefølere
til supplerende punktsikring imod vandansamling.
Bolig
DanTaet læksikringssystemer til boligen er i kompakt
udførelse af hensyn til de trange pladsforhold der ofte hersker ved indbygning i boliginstallationer.
En særlig kompakt udførelse (Combi) kombinerer elektronikken
til brugsvands- og fjernvarmesikringerne i een central.
Bolig/brugsvand
DanTaet system BB til sikring af boligens brugsvandsinstallation
anvender en volumetrisk flowmåler med lavt startmoment, hvorved systemet kan detektere små sivninger
i f.eks. toilet og haner. Vandspild fra utætte tappesteder kan med dagens priser og afgifter mærkes
på vandregningen.
Bolig/fjernvarme
DanTaet fjernvarmesikring til boligen udgøres af seks varianter:
to målertyper, den ene heraf i to systemstørrelser i kombination med OptiTight systemvariant som udfører
tæthedskontrol af installation og ventiler ved asymmetrisk afspærring. Med de to systemstørrelser sikres
almindelige privatboliger med varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer.
Bolig/combi
Kombinationsanlæggene kombinerer i een central brugsvandssikringen
med de seks varianter af fjernvarmesikringen.
Landbrug
Læksikring i landbruget handler ikke så meget om risikoen for skade
på inventar og installationer, men derimod om at sikre dyrevelfærden ved at mindske risikoen for og varigheden
af oversprøjtning ved defekte drikkenipler, og om at sikre imod overproduktion af gylle med deraf følgende
gennemvædet dybstrøelse eller høj gyllestand i kanaler og øget risiko for f.eks. salmonellainfektioner.
DanTaet læksikringssystemer til landbrugssektoren kendetegnes ved en høj fleksibilitet med
hensyn til indstilling og funktionalitet via menusystem på centralen, anvendelsen af robuste
målertyper med elektroniske impulsgivere samt en højere kapslingsklasse for centralen og to
forskellige udførelser af afspærringsventilen i kombination med fire systemstørrelser.
Landbrug/brugsvand/SB
System Stald (SB) anvender flere sæt overvågningsparametre der giver forskellige følsomheder, og
kan således overvåge også medens der vådfodres. Systemerne kan efter
forudgående indstilling af timere og konfiguration af styreindgange ved automatisk indkøring tilpasses
forbrugsmønstret i den aktuelle stald. DanTaet yder assistance til idriftsættelse og første indkøring af
disse systemer.
Erhverv
I erhvervssektoren mødes de største krav til fleksibilitet,
pålidelighed, historik og systemintegration. DanTaet læksikringssystemer til erhverv kendetegnes ved at
kunne anvende mange typer flowmålere og ventiler, ved mange forbindelses-, udvidelses-, konfigurations- og
indstillingsmuligheder. Fuldt tekstbaseret menusystem med adgangskontrol og brugerhierarki i tre sproglag.
DanTaet yder assistance til idriftsættelse og første indkøring af erhvervssystemer.
Erhverv/brugsvand
System WLP-1 sikrer uafhængigt indtil fire separate brugsvandsgrene.
Standardanlæg fra Qn2½ til Qn90 (3/4"-DN100).
Tilslutning af op til otte væskefølere LS-X. Specialudførelser efter aftale.
Indkøringsfunktion til hjælp for indstilling af alarmgrænser.
System BA sikrer skakter/opgange med stigrør for koldt og cirkulerende varmt
brugsvand. Standardanlæg fra Qn2,5 til Qn 15.
Erhverv/fjernvarme
System WLP-2 sikrer en lukket sløjfe i fjernvarmeinstallationen.
Standardanlæg fra Qn2½-Qn60 (3/4"-DN100). Tilslutning af indtil otte væskefølere LS-X. Option for energimåling.
Specialudførelser efter aftale. Kan også anvendes sammen med gængse varmemålere.
System KMP-F sikrer fjernvarmeinstallationer med Kamstrup energimåler.
Standardanlæg fra Qp0.6 til Qp150 (½"-DN150). Optioner for væskefølere, udeføler og SMS alarm.
Erhverv/kølevand
System BCW sikrer en lukket sløjfe i kølevandsinstallationen.
Standardanlæg fra Qn30-Qn280 (DN65-DN200). Tilslutning af indtil otte væskefølere. Option for energimåling.
Specialudførelser efter aftale.
Erhverv/væskeføler
System L-PS-X overvåger udvalgte lokationer for vandansamling.
L-PS-X betjener indtil otte væskefølere LS-X og har potentialfri fail-safe alarmudgang samt 'mand tilstede'
hjælpealarmudgang. Option for ventilstyring.
Industri
I industrien mødes de største krav til sikkerhed. DanTaet
læksikringssystemer til industri kendetegnes ved en nøje tilpasning til de aktuelle driftbetingelser,
krav og ønsker, og er derfor altid projekteret i tæt samarbejde med kunden.
Industri/maskinkølevand
System ICW-3 sikrer en vandkølet industrimaskine imod slangebrud og koblingssvigt,
således ubemandet drift kan iværksættes uden risiko for oversvømmelse.
Industri/procesvand
System Safety sikrer lavtemperatur formkredse på en sprøjtestøbemaskine
imod slangebrud og koblingssvigt. Ultrakort reaktionstid og høj følsomhed samt tvungen trykudligning ved lækage
betyder et minimalt udslip på brudstedet, og sikrer derfor imod skoldning af operatører.
Industri/petro
DanTaet systemerne kan leveres med egensikre målere/impulsgivere til anvendelse i EEx-zone.
Sikringssystemer til såvel åbne som lukkede rørsystemer samt hybrider kan leveres.
Industri/væskeføler
System L-PS-X overvåger udvalgte lokationer for vandansamling.
L-PS-X betjener indtil otte væskefølere LS-X og har potentialfri fail-safe alarmudgang samt 'mand tilstede'
hjælpealarmudgang. Option for ventilstyring.
|